Standardvilkår for tjenester hos Jubii A/S

Brugerbetingelser for tjenester fra Jubii

Se også

Cookiehåndtering 
Fravalg af cookie

Indholdsfortegnelse

1. Brugerbetingelser for tjenester fra Jubii
1.1 Brug af Jubii-login
1.2 Varighed og ophævelse af  Jubii-login
1.3. Ansvar for mindreåriges brug
2. Ophavsret
3. Ansvar
4. Privatlivspolitik
4.1. Private oplysninger
4.2. Informationsdeling
4.3. Samarbejdspartnere
4.4 Annoncenetværk
4.5 Tredjeparts reklameservere
4.6 Nyhedsbreve og Reklamemails
5. Cookies
5.1. Generelt
5.2. Cookies
5.2.1. Hvad er en cookie?
5.2.2. I hvor lang tid opbevares cookies?
5.2.3. Hvordan undgår jeg cookies?
5.2.4. Hvad bruges cookies til på Jubii?
5.2.5. Tekniske cookies
5.2.5.1. Funktionalitet
5.2.5.2. Tredje parts cookies
5.3.1. Personhenførbare oplysninger
5.3.2. Brug af personoplysninger
5.3.3. Kontakt vedr. personoplysninger
5.3.4. Beskyttelse af personoplysninger
6. Misligholdelse
7. Ændringer i brugerbetingelser

1. Brugerbetingelser for tjenester fra Jubii

Jubii tilbyder et omfangsrigt udbud af gratis services: Jubii Debat, Jubii Mail, Jubii Chat, News.dk, samt en række indholdstjenester. Tilbuddet om gratis Jubii-tjenester henvender sig alene til personer, der har bopæl eller sædvanligt opholdssted i Danmark. Brugen af Jubiis gratistjenester forudsætter, at du er indforstået med, at blive eksponeret for reklamer på Jubiis netværk hvad enten de tilgås via computer eller mobile platforme.

Jubii A/S, Bredgade 33A, 1260 København K. (herunder kaldet Jubii) gør alt for at skabe så stabile og sikre services som muligt.

Herunder er gengivet de generelle betingelserfor brug af Jubii.dk og tilhørende undersider. Der kan herudover være specifikke betingelser for enkelte services som Jubii Debat, Jubii Chat og Jubii Mail som findes beskrevet i detaljer på de respektive services.

1.1 Brug af Jubii-login

Til en række services på Jubii skal du benytte et personligt brugernavn, dit Jubii-login. Det er med til at give dig en bedre oplevelse af Jubii. Når du har oprettet et Jubii-login, er du forpligtet til at holde dine oplysninger opdaterede. Dit Jubii-login er personligt og må ikke overdrages til andre.

Jubii meddeler accept af din anmodning om login ved at afsende en velkomst e-mail til din e-mailadresse. Hvis der ikke kræves registrering til tjenesten, accepterer du, ved den blotte brug af den, de fastsatte standardvilkår.

Registrering af dit Jubii-login er gratis. Du er forpligtet til at ændre password, hvis du få kendskab til at en tredjemand uretmæssigt har fået kendskab til det. Hvis dette ikke er muligt, skal du straks informere Jubii pr. e-mail til support@staff.jubii.dk, idet du oplyser dit navn, din e-mail, password og evt. brugernavn.

Du kan til enhver tid ændre eller slette de oplysninger, du lægger ind på din personlige profil. Du har selv ansvaret for alle informationer, der stilles til rådighed af dig ved anvendelsen af dit login. Jubii A/S har ikke ansvar for og påtager sig ikke at kontrollere, hvilke informationer, der stilles til rådighed via dit login. Dette omfatter blandt andet informationer fra andre hjemmesider end Jubii.dk, Jubii Mail, Jubii Debat og Jubii Chat.

Du er som bruger til enhver tid berettiget til at slette hele dit Jubii-login (Jubii-konto) eller din Jubii Debatprofil med tilhørende data.

Når du via dit Jubii login har forbindelse til tredjemand, for eksempel i forbindelse med handel på internettet, har Jubii A/S intet ansvar for dit og tredjemands indbyrdes mellemværende.

Jubii A/S er berettiget til at foretage nødvendige ændringer af login-funktionen, herunder blandt andet for at sikre en tilfredsstillende drift heraf eller for at imødekomme myndighedskrav.

Du kan ved downloading af materiale fra internettet eller ved åbning af programmer i modtaget e-mail, løbe en risiko for at inficere din hardware og software med virus. Jubii A/S har ikke indflydelse på disse forhold og kan ikke drages til ansvar for skader og tab som følge heraf.

Generelt forventes god opførsel i forbindelse med brugen af Jubii's services. Der skal føres et pænt og sobert sprog, ligesom dansk lovgivning skal overholdes.

Jubii har følgende minimumskrav til de login-baserede tjenester:

  • Vær kun online med ét brugernavn ad gangen.
  • Undlad at spamme og chikanere andre brugere. Du skal behandle andre personer med respekt uanset deres kulturelle, religiøse, politiske eller ideologiske overbevisning.
  • Overdrevet brug af store bogstaver/'Caps lock' er ikke tilladt. Det betragtes som at råbe i en større forsamling og er ganske uhøfligt.
  • På debatten bedes kun følgende sprog benyttet: dansk, norsk, svensk eller engelsk.
  • Jubiis tjenester må ikke af brugerne benyttes til reklame eller anden form for kommerciel brug, herunder kommercielle links eller telefonnumre.
  • Jubiis tjenester må hverken benyttes til indsamling eller udbredelse af indhold, der strider mod god skik, redelig handlemåde eller almindelig hæderlighed i øvrigt.
  • Enhver form for udsendelse af uønskede mails (spam) til andre brugere er forbudt.
  • Brugen af ophavsretligt beskyttede værker uden udtrykkelig tilladelse fra ophavsmanden eller indehaveren af udnyttelsesretten er forbudt.
  • Brugeren er selv forpligtet til at tage en sikkerhedskopi af sit indhold.
  • Der må ikke hackes eller udbredes vira. Tjenesterne må ikke på nogen måde ændres ved hjælp af scripts.
  • Jubii forbeholder sig ret til at fjerne stødende eller krænkende indhold.
  • Jubii forbeholder sig ret til uden foregående varsel at slette indlæg eller at nægte en bruger adgang.

1.2 Varighed og ophævelse af Jubii-login

Hvis du ikke har benyttet dit Jubii-login og dermed logget på din mail via vores website (mail.jubii.dk) i 180 dage i træk, forbeholder Jubii sig ret til at deaktivere og slette din e-mail konto samt brugerprofil og adgangskode. Ved sletning vil dine mails også blive slettet. Inden sletning vil der blive sendt en mail til din Jubii mail med et varsel på mindst 1 måned. Reagerer du ikke indenfor den anførte frist, vil deaktivering og sletning af mails ske uden yderligere varsel og ansvar for Jubii.

Du kan dog til hver en tid registrere dig igen, dog kan du ikke forvente at anvende det samme login som sidst. Du vil desuden skulle genskabe din brugerprofil. De slettede mails kan ikke genskabes.

Jubii er endvidere berettiget til at slette brugerens konto og profil uden varsel, hvis der foreligger væsentlig misligholdelse af vilkårene for brugen.

1.3. Ansvar for mindreåriges brug

Hvis du som forældre eller værge giver dit samtykke til mindreåriges brug af Jubiis tjenester, hvor login er nødvendig, accepterer du at være ansvarlig for den mindreåriges online-adfærd, for adgangskontrollen og for konsekvenserne af den mindreåriges evt. misbrug af Jubiis tjenester. Forælder eller anden værge er bevidst om, at nogle af Jubii-netværkets tilbud kan have indhold, der er uegnet for mindreårige.

2. Ophavsret

Jubii tilbyder dig forskellige muligheder (f.eks. via Jubii Debat) for at gøre informationer, data, databaser, tekster, links, software, musik, lyd, fotos, grafikker, videoer, nyheder eller andet indhold offentligt tilgængeligt og for at udveksle dette med andre personer, f.eks. via e-mail eller chat.

Ved den offentlige udstilling af dit indhold bliver der regelmæssigt vist reklamer for varer eller tjenesteydelser fra Jubii eller tredjemand. For så vidt stiller Jubii en gratis mulighed for at offentliggøre dit indhold i forbindelse med reklame til rådighed.

Når du udgiver indhold på Jubii, er det dit ansvar at sikre, at du er i besiddelse af de fornødne rettigheder til at offentliggøre indholdet.

Eventuelle erstatningskrav rettet mod Jubii vil blive videresendt til den person, der har udgivet det pågældende indhold.

Jubii har ret til at anvende det tilsendte materiale tidsubegrænset på alle måder og i alle nuværende som kommende medier, herunder også i forbindelse med markedsføringen og demonstrationen af vores produkter.

Alt indhold på Jubii.dk og tilhørende undersider tilhører Jubii A/S eller Jubii's indholdsleverandører.

3. Ansvar

3.1. Jubii kan ikke gøres ansvarlig for tab af nogen art, der knytter sig til brug af services på Jubii - herunder tab af data, som følge af driftsforstyrrelser og lignende. Du bør derfor selv sørge for passende backup fx af mails, der er vigtige for dig.

3.2. Jubii kan heller ikke gøres ansvarlig for tab af nogen art når data, herunder mails, slettes i forbindelse med at en brugers Jubii login og brugerkode slettes. Sletning kan fx ske hvis du ikke har brugt din Jubii login i en længere periode eller at du har misligholdt dine forpligtelser, se punkt 1 og punkt 6

4. Privatlivspolitik

Følgende privatlivspolitik gælder for brugen af Jubii.dk og undersider.

4.1. Private oplysninger

Personlige data, der knytter sig til dit Jubii-login vil blive behandlet yderst seriøst. Ved mistanke om misbrug, chikane, kriminelle aktiviteter og lignende vil Jubii imidlertid kunne videregive oplysningerne til politiet.

De oplysninger du har afgivet om dig selv - for eksempel dit navn, din adresse eller dit telefonnummer - beskyttes i overensstemmelse med persondataloven. Alle anbefalinger fra Datatilsynet og FDIM følges nøje.

4.2. Informationsdeling

Jubii sælger eller videregiver ikke dine personlige oplysninger til andre. Jubii videregiver kun dine oplysninger til samarbejdspartnere i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at kunne levere de produkter eller oplysninger, du har bedt om.

4.3. Samarbejdspartnere

Følgende samarbejdspartnere sælger eller videregivere vi oplysninger til, hvis den pågældende tjeneste benyttes:

  • Cint AB
    Sveavägen 20, 6tr
    111 57 Stockholm
    Sverige
    CVR-nr.55655987690
    Web: http://www.cint.com/
  • MATCH.COM
    The Communication Building
    48 Leicester Square
    WC2H 7 London
    United Kingdom
    CVR-nr.81533743
    Web: http://dk.match.com/
  • Zenana Entertainment S.L.
    Ronda Sant Pere, 11, SA-1
    0810 Barcelona
    Spain
    CVR-nr.B6416347
  • Cego ApS
    John F. Kennedys Plads 1E, 3. Sal
    9000 Ålborg
    Danmark
    CVR-nr.29206651
    Web: http://www.cego.dk/
  • 123 Hjemmeside
    Toldbodgade 31, 3. tv.
    1253 København K
    Danmark
    CVR-nr.1007986
    Web: http://www.123hjemmeside.dk/
  • Cewe Color Nordic ApS
    Segaltvej 16
    8541 Skædstrup
    CVR nr.: 33808518
    Web: http://www.cewecolor.dk/
  • PriceRunner Sweden AB
    Tunnelgatan 5
    111 37 Stockholm
    Sverige
    CVR-nr.SE55658614150
    Web: http://www.pricerunner.dk/
  • Netdoktor Media A/S
    Laksegade 32, 2. Sal
    1063 København K
    Danmark
    CVR-nr.2868613
    Web: http://www.netdoktor.dk/
  • >Kandidathuset A/S (Ofir)
    Gladsaxe Møllevej 28
    2860 Søborg
    Danmark
    CVR-nr.2516552
    Web: http://www.kandidathuset.dk/
  • Proinvestor Aps
    Rued Langgaards vej 7, 5C13
    2300 København S
    Danmark
    CVR-nr.3178255
    Web: http://www.proinvestor.com/
  • Specific Media
    Lyngbyvej 14,3. Sal
    2100 København Ø
    Danmark
    CVR-nr.3193514
    Web: http://www.specificmedia.dk/
  • Ad Action
    Banergaten 10
    11523 Stockholm
    Sverige
    CVR-nr.SE55662249360
    Web: http://www.adaction.dk/
  • GroupM Trading c/o GroupM Ser.
    Antonigade 4, 4.sal
    1106 København K
    Danmark
    CVR-nr.3024078
  • Aller Press A/S
    Digital Netværk
    Postboks 420
    0900 København C
    Danmark
    CVR-nr.4332561
    Web: http://www.aller.dk/
  • Google Ireland Ltd.
    Gordon House
    Barrow Street
    4 Dublin
    Ireland
    CVR-nr.6388047
  • Dagensbedste ApS
    Svanemøllevej 25
    2100 København Ø
    Danmark
    CVR-nr.27374964
    Web: http://dagensbedste.dk
  • SunnyRentals.com ApS
    Peder Skrams Gade 17, 4
    1054 København K
    Danmark
    CVR-nr.3255289
    Web: http://www.sunnyrentals.com/da
  • Bilzonen A/S
    St. Regnegade 12, 1
    1110 København K
    Danmark
    CVR-nr.25611004
    Web: http://www.bilzonen.dk/

Bemærk, at listen over samarbejdspartnere opdateres løbende. For yderligere oplysninger om samarbejdspartnere, kan Jubii's support kontaktes.

4.4 Annoncenetværk

Jubii samarbejder med følgende annoncenetværk:

  • Adform
  • Google
  • Specific Media

Bemærk, at listen over annoncenetværk opdateres løbende.

4.5 Tredjeparters reklameservere

I forbindelses med afvikling af bannerannoncer på Jubii anvendes bla. nedenstående liste af tredjeparts reklameservere:

4.6 Nyhedsbreve og Reklamemails

Du modtager løbende mails fra os med en række gode tilbud, som vi håber du må få meget gavn og glæde af.

Mailudsendelse    

Udsendelsesfrekvens

Jubii Gode Tilbud 1-2 gange om ugen
Hansen.dk Dagligt
Jubii Spillehal 1 gang om ugen
Jubii Spil 1 gang om ugen
Jubii Nyhedsbrev Dagligt

Du kan til enhver tid framelde dig de enkelte Nyheds- og/eller reklame mails du modtager fra os. Dette kan du gøre direkte fra de mails du modtager fra os.

5. Cookies

Følgende cookiepolitik gælder for brugen af Jubii.dk og undersider samt alle Jubiis login-baserede tjenester.

5.1. Generelt

Når du klikker dig ind på Jubii indsamles en række oplysninger om dig, din computer og din adfærd – enten af Jubii eller af vores samarbejdspartner og annoncenetværk (se den aktuelle liste under pkt. 4.3. og 4.4).

Nedenfor kan du læse detaljeret om de informationer vi indsamler, hvordan vi behandler oplysningerne, hvad vi bruger dem til, hvem der har adgang til oplysningerne, og hvem du kan kontakte om de indsamlede oplysninger.

Jubii forpligtiger sig til at overholde de af Foreningen af Danske Interaktive Medier til enhver tid fastlagte retningslinjer for behandling af cookies og persondata.

5.2. Cookies

Når du besøger Jubii eller en underside til Jubii modtager du automatisk en eller flere cookies. Hvis du ikke ønsker dette, kan du følge linket "Cookiehåndtering", for at få en vejledning om, hvordan du - helt eller delvist - undgår at modtage cookies og sletter de cookies, der ligger på din harddisk.

5.2.1. Hvad er en cookie?

En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din webbrowser og genkendes af websitet ved tilbagevendende besøg og gør det muligt at sende individualiseret information til din browser. En cookie kan indeholde tekst, tal eller f.eks. en dato, men der er ingen personlige oplysninger gemt i en cookie. Den er ikke et program, og den kan ikke indeholde virus.

5.2.2. I hvor lang tid opbevares cookies?

Cookiens levetid kan variere efter hvad de enkelte udbydere har sat dem til. Nogle cookie forsvinder så snart du lukker browservinduet, andre kan eksistere i flere år. Mange udbydere anvender typisk 12 eller 24 måneders levetid på deres annonce-, statistik og indholdsrelaterede cookies. Bemærk at levetiden forlænges efter hvert besøg, så det er f.eks. 24 måneder fra sidst, at du har besøgt et website, at cookies opbevares på din computer. Du kan til enhver tid selv slette cookies på din computer. Se vejledning i "Cookiehåndtering".

5.2.3. Hvordan undgår jeg cookies?

Hvis du ikke ønsker at modtage cookies kan du blokere for alle cookies, slette eksisterende cookies fra din harddisk eller modtage en advarsel, før der gemmes en cookie. Hvis du klikker på vejledning i "Cookiehåndtering", får du en vejledning i, hvordan dette indstilles i din browser.

Du kan altid bruge hjælpefunktionen i din browser for at få mere information om cookie-indstillinger. Dette gør du typisk ved at trykke F1 på din pc. Søg efter "cookies".

5.2.4. Hvad bruges cookies til på Jubii?

For at fastlægge, hvem der besøger vores websites, bruger vi cookies til at føre demografiske og brugerrelaterede statistikker. På den måde får vi mulighed for at tilpasse og oprette indhold og tjenester, der stemmer overens med dine og øvrige brugeres interesser og ønsker.

Vi bruger også cookies til at levere målrettede online annoncer. Det samme gør sig gældende i forbindelse med spørgeskemaundersøgelser, analyser og lignende. Ved alle reklameformater registrerer vi, om du klikker på de leverede annoncer.

5.2.5. Tekniske cookies

På Jubii kan du finde forskellige elementer på siderne, som afhænger af cookies for at virke på den måde, du forventer. For at du kan have et overblik over, hvad der præcis sker, har vi lavet følgende gennemgang:

5.2.5.1. Funktionalitet

Nogen gange er det nødvendigt for os at sætte en cookie for at sikre os, at elementerne på siden virker, som du forventer det.

Det drejer sig om vores afstemninger og ratinger på indlæg, hvor vi bruger cookies til at sørge for, at du får vist resultatet af afstemningen, når du har stemt.

På samme måde sætter vi også en cookie, når du logger ind, så vores system kan vide, at du er logget ind. Login-systemet sætter også en cookie, der husker, hvor du kom fra inden, du blev sendt til login, så siden kan sende dig tilbage til det sted, du kom fra.

Endelig bruger vi også cookies til at holde styr på, om du har sagt nej til at se noget bestemt indhold på Jubii. Her bruger vi også cookies til at tjekke, om du modtager cookies. Det lyder måske lidt mærkeligt, men hvis ikke vi gjorde det, så ville du blive ved med at få vist det indhold, som du har valgt, at du ikke vil se. Fordi, når du ikke modtager cookies, så vil du heller ikke modtage den cookie, der fortalte os, at du havde fravalgt noget indhold.

5.2.5.2. Tredje parts cookies

Jubii bruger en række 3. parts services på vores sider. Disse services bruger til tider også cookies. Du kan vælge at afvise 3. parts cookies i din browser. Se vejledning i "Cookiehåndtering".

Disse cookies bruges, dels af vores reklamesystem til at holde styr på, at du ikke får vist den samme reklame igen og igen, og dels til at forsøge at vise dig reklamer, der har relevans for de sider, du har besøgt. Til dette formål bruger vi systemerne Google DFP og Nugg.ad.

Derudover bruges 3. parts cookies til at lave statistik på dine besøg på Jubii, her bruger vi cookien til at vide, hvilke sider, du besøger, og hvor lang tid du er på dem. Her bruger vi systemer fra Google Analytics og Gemius.

Endelig bruger vi 3. part cookies fra en række eksterne indholdstjenester, som vi integrere til (for eksempel Facebook), til at holde styr på, om du er allerede er logget ind på tjenesten, når du klikker på den. Dette er for at gøre din egen brugeroplevelse bedre.

5.3.1. Personhenførbare oplysninger

Personhenførbare oplysninger afgives aldrig til tredjepart, og vi indsamler aldrig personhenførbare oplysninger, uden at du selv har givet os disse oplysninger f.eks. ved at registrere dig, tilmelde dig et arrangement, købe en vare eller deltage i en undersøgelse m.v.

5.3.2. Brug af personoplysninger

Personoplysninger bruges først og fremmest til at gennemføre det køb eller den service, som oplysningerne er indsamlet i forbindelse med. Oplysningerne bruges derudover til at få større kendskab til dig og øvrige brugere af websitet. Denne brug kan bl.a. omfatte undersøgelser og analyser, der er rettet mod en forbedring af vore produkter, tjenester og teknologier, samt visning af indhold og reklamer, der er tilpasset dine interesser og hobbyer.

5.3.3. Kontakt vedr. personoplysninger

Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som er registreret om dig hos Jubii, skal du rette henvendelse til Jubii's support på http://support.jubii.dk/home.

 Er der registreret forkerte data, eller har du andre indsigelser, kan du rette henvendelse samme sted. Du har mulighed for at få indsigt i, hvilke informationer der er registreret om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i persondataloven.

5.3.4. Beskyttelse af personoplysninger

Ifølge persondataloven skal dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Vi gemmer dine personlige oplysninger på computere med begrænset adgang, som er placeret i kontrollerede faciliteter, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om vores brugeroplysninger håndteres forsvarligt, og under stadig hensyntagen til dine rettigheder som bruger. Vi kan dog ikke garantere 100 procent sikkerhed ved dataoverførsler via internettet. Det betyder, at der kan være en risiko for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysninger, når data sendes og opbevares elektronisk. Du afgiver således dine personlige oplysninger på eget ansvar.

Den hurtige udvikling af internettet betyder, at ændringer i vores behandling af personoplysninger kan blive nødvendige. Vi forbeholder os derfor ret til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger. Gør vi det, retter vi selvfølgeligt datoen for "sidst opdateret". I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked i form af en synlig meddelelse på vores websites.

I det omfang, der behandles personoplysninger om dig, har du ifølge persondataloven ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, der kan henføres til dig. Såfremt det viser sig, at de oplysninger eller data, der behandles om dig, er urigtige eller vildledende, har du ret til at kræve disse berigtiget, slettet eller blokeret. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for behandling. Du kan også til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Du har mulighed for at klage over behandlingen af oplysninger og data vedrørende dig. Klage indgives til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 58, stk. 1.

6. Misligholdelse

Manglende overholdelse af Jubiis's retningslinjer kan resultere i midlertidig udelukkelse eller ekskludering fra Jubii's login-baserede tjenester eller politianmeldelse.

7. Ændringer i brugerbetingelser

Jubii forbeholder sig ret til at ændre i nærværende brugerbetingelser for brug af Jubii's tjenester. Det er dit ansvar som bruger på Jubii at holde dig ajour med betingelserne på Jubii's sider. Derudover kan du finde informationen nederst på siden af www.jubii.dk under linket "Vilkår".

Disse betingelser er senest opdateret den 27. august, 2013.

Var denne artikel en hjælp?
17 ud af 19 fandt dette nyttigt
Har du flere spørgsmål? Send en anmodning
Drevet af Zendesk