Brugerbetingelser for Jubii.dk
Senest opdateret:
Nedenfor kan du læse de brugsbetingelser, der gælder for enhver brug af tjenester, der tilbydes af Fjordmail Technologies AS via Jubii.dk og underdomæner (i det følgende benævnt "Jubii").
1. Accept af de Brugerbetingelser
Anvendelse og brug af Jubii’s online tjenester er ensbetydende med accept af disse Brugerbetingelser.
2. Information på Jubii’s tjenester mv.
Information på Jubii’s tjenester gives uden nogen garanti for nøjagtigheden eller fuldstændigheden heraf. Jubii er endvidere til enhver tid berettiget til at ændre indholdet af hjemmesiden eller de heri beskrevne tjenester uden forudgående varsel. Ved kommunikation mellem Jubii og brugerne uden brug af digitale signaturer er Jubii uden ansvar, hvis informationerne ændres eller forvanskes under transmissionen, eller såfremt uvedkommende opnår adgang hertil.
2.1 Dataindsamling
Jubii indhenter kontaktoplysninger (navn, e-mail, telefonnummer mv.), når en bruger opretter sig på tjenesten. Privatpersoner kan på Jubii’s tjenester selv tilføje, rette og fjerne kontaktoplysninger, der vedrører dem selv (såsom navn, e-mail oplysninger, profilbillede mv.).
De oplysninger, som privatpersoner selv tilføjer eller ændrer, anser Jubii for gældende kontaktoplysninger.
Brugeren accepterer, at alle oplysninger og andet indhold, der stilles til rådighed af brugeren, alene er brugerens ansvar.
Ønsker en bruger at slette sin konto på tjenesten, kan dette ske under ”Konto” i webmailen.
2.2 Links
Såfremt Jubii eller brugeren linker til en tredjemands hjemmeside, kan Jubii ikke stilles til ansvar for indholdet af den hjemmeside, der linkes til.
2.3 Erstatningsansvar
Jubii kan i intet tilfælde gøres erstatningsansvarlig for brug af Jubii’s hjemmesider eller de dertil knyttede tjenester. Herunder for tab af indtægter, drift, data eller lignende. Brugeren accepterer at skadesløsholde Jubii for ethvert krav, der måtte opstå også som følge af brugerens ulovlige eller erstatningspådragende brug af Jubii’s hjemmesider og tjenester.
3. Rettigheder til hjemmesiderne
Alle navne, logoer og varemærker på Jubii’s tjenester tilhører Jubii eller samarbejdspartnere, og disse må kun anvendes efter forudgående tilladelse fra Jubii. Indholdet på tjenesterne såsom tekst, grafik, ikoner, billeder, lydfiler og software tilhører enten Jubii eller Jubii’s samarbejdspartnere, og det er beskyttet i henhold til ophavsretsloven og anden relevant lovgivning. Uautoriseret kopiering, spredning eller offentlig fremførelse af Jubii’s tjenester eller dele heraf er i strid med ophavsretsloven, og det kan resultere i civilretlige såvel som strafferetlige sanktioner. Det er heller ikke tilladt at fjerne meddelelser eller materiale tilgængeligt herpå vedrørende ophavsret eller lignende.
4. Ansvar for mindreåriges brug
Hvis du som forældre eller værge giver dit samtykke til mindreåriges brug af Jubiis tjenester, hvor login er nødvendig, accepterer du at være ansvarlig for den mindreåriges online-adfærd, for adgangskontrollen og for konsekvenserne af den mindreåriges evt. misbrug af Jubiis tjenester. Forælder eller anden værge er bevidst om, at nogle af Jubii-netværkets tilbud kan have indhold, der er uegnet for mindreårige.
5. Brugernavn og kodeord
Brugeren har pligt til at behandle brugernavn og kodeord fortroligt og må således ikke udlevere det til andre. Brugeren er ansvarlig for alle aktiviteter, som udføres med brugerens brugernavn og kodeord. Brugeren er desuden forpligtet til at informere Jubii om en eventuel uautoriseret brug af brugernavn og kodeord. Dette skal ske uden ugrundet ophold.
I tilfælde af tab af adgangskode kan vi sende en ny adgangskode til brugerens mobilnummer eller en alternativ e-mail-adresse. Det er brugerens ansvar at holde disse kontaktoplysninger til enhver tid opdateret under "Konto" i webmailen. Mangel på opdaterede kontaktoplysninger kan betyde, at du ikke vil have adgang til din konto igen.
6. Overdragelse
Jubii har til enhver tid ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser til tredjemand uden forudgående indhentelse af samtykke fra brugeren. Ved overdragelse af tjenesten vil registrerede brugere blive informeret inden for en rimelig tid, før overdragelsen finder sted.
7. Brug af Jubii Mail
Jubii Mail er en betalt mail-tjeneste til modtagelse, læsning og afsendelse af e-mails, der tilbydes til privatpersoner over 18 år og til privat brug. Brugeren skal selv levere software til brug af e-mail, eller bruge vores webmail, som er tilgængelig via jubii.dk med en standard browser.
Tilgængelig lagerplads på e-mail-konto vises i webmailen. Når e-mail-kontoen er fuld, vil indgående mailer blive afvist. Jubii har ret til at ændre det maksimale antal gigabyte lagring, der er tilgængelig for brugeren.
Når der sendes mail via mail-program (Outlook eller lignende), skal brugeren anvende sit brugernavn og adgangskode til afsendelse. Hvis brugeren forsøger at sende via Jubiis servere uden sådan godkendelse, kan mailen blive afvist.
Du er ansvarlig for at kontrollere din Jubii Mail indbakke for vigtige meddelelser fra os mindst hver 14. dag, da vi bruger din mail-adresse til vigtig kommunikation.
Vi anbefaler vores mailbrugere at kontrollere deres "Spam"- og "Junk"-mapper regelmæssigt. Her tilføjes mailer, som systemet opfatter som uønsket e-mail (systemet kan være forkert). Disse e-mails såvel som slettede e-mails kan fjernes permanent fra systemet en måned efter modtagelse.
Jubii er ikke ansvarlig for de produkter eller tjenester, brugeren anvender eller køber med Jubii Mail som kontaktadresse.
Brugeren er ansvarlig for at have sikkerhedskopiering / kopi / opbevaring af vigtig information, såsom e-mails og kontakter. Jubii vil efter bedste evne sikre, at sådanne oplysninger gemmes under sikre omstændigheder, men har intet ansvar, hvis sådanne oplysninger forsvinder fra serveren.
Adgang til Tjenesten kan blokkeres eller afsluttes, hvis dansk lov er overtrådt og/eller følgende sker via brugerens mailkonto:
-
-
- Formidling af billeder eller information, som brugeren ikke har rettigheder til, herunder personlige oplysninger/data om en anden person, der spredes mod denne persons vilje
- Spredning af ulovligt indhold, vira eller malware inklusive links til dem
- Afsendelse af spam til andre, der ikke har godkendt modtagelse af sådan mail
- Enhver form for kriminel aktivitet, herunder opfordring til dette
-
Jubii kan ikke garantere, at emails, der sendes til eller fra en Jubii Mail-konto, faktisk kommer til adressaten. Hvis en email opfattes som mistænksom af vores eller modpartens anti-spam-system, risikerer afsenderen og modtageren, at mailen ikke når frem.
Jubii har til enhver tid ret til at bestemme den aktuelle pris for sine abonnementer og alle prisændringer skal meddeles pr. mail på forhånd. Den aktuelle pris kan til enhver tid findes under "Konto" i webmailen. Brugeren er ansvarlig for at opdatere betalingsoplysninger og sikre, at betaling er registreret og godkendt. Betaling af abonnementer foretages på forhånd og fornyes automatisk inden udgangen af en betalt periode, medmindre brugeren har stoppet abonnementet.
Alle priser på siden er i danske kroner DKK og inklusive moms.
For et nyt abonnement trækkes pengene fra kundens konto umiddelbart efter registrering af kortet. Ved fornyelse trækkes pengene fra kundens konto op til tre dage før kontoens fornyelsesdato.
For at foretage en abonnementsændring skal brugeren logge på webmail via en pc, og klikke på «Konto».
Annullering av abonnement sker via webmail (under ”Konto” > ”Vis abonnement” > ”Opsig abonnement”) eller ved at kontakte Jubii support fra den aktuelle Jubii.dk mail-adresse.
Brugeren kan til enhver tid vælge at annullere sit abonnement, men første gang brugeren abonnerer, vil abonnementet have en bindingsperiode svarende til den periode brugeren har valgt at betale for. Ved afbestilling inden for denne bindingsperiode kan brugeren ikke kræve refusion for den resterende abonnementsperiode. Ved afbestilling efter denne bindingsperiode kan brugeren kræve refusion for den resterende abonnementsperiode.
Manglende betaling betragtes også som en annulering af abonnementet, og email kontoen lukkes. Du kan derefter ikke sende eller modtage e-mails, og du har ikke længere adgang til gamle e-mails i webmailen. 3 måneder efter kontoen er lukket, vil alle e-mails blive slettet fra vores servere med permanent effekt.
8. Privatlivs- og persondatapolitik
Vi henviser til privacy.jubii.dk for information om vores behandling af personlige oplysninger.
9. Cookiepolitik
Vi henviser til vores Cookiepolitik for information om brug af cookies på vores sites.
10. Andet
Jubii forbeholder sig retten til efter eget skøn og uden varsel at fjerne informationer på tjenesterne samt at nedlægge hjemmesiden og tjenesterne. Endvidere forbeholder Jubii sig ret til at begrænse antallet af emails, der kan sendes fra eller til en konto hos Jubii, og antallet af emails, du kan have gemt på din konto.
Brugeren accepterer, at Jubii skaffer sig adgang til brugerens email, såfremt dette er nødvendigt for driften af Jubii’s hjemmesider og tjenester, eller såfremt dette er nødvendigt for at beskytte Jubii eller andre brugere mod tab. Såfremt brugeren kommer i besiddelse af oplysninger eller anden information om Jubii eller Jubii’s hjemmesider eller tjenester, som ikke er tiltænkt brugeren i forbindelse med anvendelsen af Jubii’s hjemmesider og tjenester, er brugeren forpligtet til straks at slette de pågældende informationer. Samtidig skal brugere uden ugrundet ophold give Jubii besked herom. Brugeren må under ingen omstændigheder kopiere eller videregive de pågældende informationer til tredjemand. Det er ikke tilladt at forsøge at skaffe sig uberettiget adgang til Jubii’s netværk, servere, systemer eller lignende.
Jubii har til enhver tid ret til at revidere disse Brugerbetingelser. Det er dit ansvar som bruger på Jubii at holde dig ajour med betingelserne på Jubii's sider. Derudover kan du finde informationen nederst på siden af jubii.dk under linket "Generelle vilkår". Væsentlige ændringer underrettes til vores registrerede mailbrugere via email mindst 20 dage inden ændringen træder i kraft.
Hvis nogen del af disse Brugerbetingelser skulle blive anset for retsstridig eller ugyldig og dermed ikke kan håndhæves, påvirker dette ikke gyldigheden og håndhævelsen af den resterende del af betingelserne.
11. Tvister
Enhver tvist, der måtte opstå som følge af nærværende Brugerbetingelser, er underlagt dansk ret og skal indbringes for Københavns byret.
Udgiver
Jubii ejes og publiceres af:
Fjordmail Technologies AS
Henrik Ibsens gate 42, 0255 Oslo, Norge
Org. nr. (NO): 920 243 347 MVA
Momsnummer: EU 372050298
Sidst opdateret: 1. januar 2021
Gældende fra: 1. januar 2021
Se også