Løsning af problemer med e-mail forårsaget af udfasning af TLS 1.0/1.1
Senest opdateret:
Fra d. 28. februar 2022 understøtter vores mailservere ikke længere TLS-version 1.0 og 1.1 for e-mail.
Hvad det betyder for dig som kunde afhænger af dine enheder (computer, smartphone, tablet).
For langt de fleste enheder vil denne ændring ikke have nogen betydning, men for ældre enheder stopper din mail muligvis med at virke.
Hvis du bruger et gammelt operativsystem (Windows XP, Windows Vista, Mac OS 10.8 Mountain Lion eller ældre), anbefaler vi at opgradere det. Disse systemer er så forældede, at de ikke længere modtager vigtige sikkerhedsopdateringer, og det er derfor usikkert at bruge dem.
Du har 3 valgmuligheder til at løse eventuelle problemer med denne ændring:
- Brug vores webmail - over tid er vores webmail blevet opdateret og har nu alle de funktionaliteter som du forventer fra en mail-klient. Webmailen kan findes på https://webmail.jubii.dk
- Skift til en ny mailklient uden kryptering - hvis du skifter til en mailklient uden kryptering, åbner du muligheden for at uvedkommende kan læse dine mails.
Vi har lavet en guide til Thunderbird specifikt til brugere på ældre styresystemer, som ikke understøtter kryptering:
Klik her for at læse guiden - Opdater dit styresystem - hvis du ønsker fortsat at bruge dit nuværende mailprogram, kan det være nødvendigt at opdatere dit styresystem.
På nogle enheder kan dette ikke lade sig gøre, da de muligvis ikke opfylder krav til nyere styresystemer.
BEMÆRK: Jubii Mail Support kan IKKE hjælpe med opdatering af dit styresystem.