Opsætning af filtre og regler på Jubii Webmail
Senest opdateret:
OBS: Vi har observeret at en meget stor mængde af spam folk rapporterer i nyere tid involverer at spammeren laver tekniske tricks med Afsender/Modtager feltet, således at den viste Afsender eller Modtager ikke er den faktiske Afsender eller Modtager.
Vi anbefaler derfor nu at brugere laver filtre der fokuserer på at blokere ud fra indholdet i Emnefeltet af spam, og kun Emnefeltet. Dette er fordi spammere ikke kan lave tekniske tricks på samme måde i dette felt som Afsender eller Modtager
I forhold til denne vejledning betyder det, at man skal lave filteret ud fra "Subject" feltet i stedet for "From" filteret.
Hvis du oplever at din spam mængde er særligt høj, kan du oprette filtre der blokerer specifikke afsendere eller specifikke nøgleord eller fraser spam afsendere bruger.
Dette gøres ved at gå ind på webmail.jubii.dk, og vælge en af de pågældende spam mails.
Derefter kan man trykke på de 3 prikker over mailen, og vælger 'opret filter' som ses her nedenfor
Herefter kan man vælge hvilke informationer filteret skal tage med fra den eksisterende mail. I dette tilfælde vælger vi at tage afsenderens mailadresse som basis:
Efter dette kan man sætte filteret op:
I dette tilfælde sætter vi den til at flytte alle beskeder der kommer fra mailsupport@jubii.dk over i spam folderen. Efter vi trykker gem, er filteret sat op.
Der skal hertil gøres opmærksom på, at hvis man trykker i 'Afsender' feltet kan man vælge andre felter reglen skal gælde i, så som 'Emne' eller 'Brødtekst'. Hvis man ændrer dette felt til en af disse valgmuligheder kan man i stedet for blokere mails der indeholder specifikke ord eller fraser i Emnefeltet eller Brødteksten. Man skal i sådan et tilfælde indsætte de pågældende ord eller fraser i feltet hvor der i ovenstående billede står 'mailsupport@jubii.dk'.
I nedenstående eksempel har vi gjort netop dette, og ændret teksten vi søger efter til 'spam ord i emnefeltet'